Lørdagens
kamp i kvindeserie Øst på Thun Arena bød på endnu et ærgerligt og unødvendigt
nederlag. Svogerslev tog fra Vordingborg med en sejr på 0-1 uden at have et
skud indenfor målrammen.
Vi må bare
konstatere, at et bundholds lod, næsten aldrig trækkes i lotteriet.
Kvinderne havde
i løbet af kampen 2 skud på træværket og i kampens sidste halve time en masse
gode forsøg, der desværre løb i ud i sandet.
Overalt på
banen blev der fightet godt for sagen og indsatsen kan der ikke klages på. Men
holdet er ramt af skilsmissen fra NFC. Truppen er smal og en del spillere har
ikke den fornødne erfaring til at spille i KvØ.
Men med
flere kampe kommer mere erfaring og bedre styr på relationerne, og så kan
holdets nuværende niveau løftes.
Selvom
turneringen er kort, er der stadig mulighed for at redde skindet – og husk – at
det er den der opsøger heldet – der i sidste ende vinder kampe. Kvinderne fandt
ikke heldet i dag.