På lørdag, d. 19. august, skyder kvinder sæsonen i gang på hjemmebane mod oprykkerne fra FA2000. Når fløjten lyder kl. 13:30 vil kvinderne gøre alt hvad de kan for at bevise, at de hører til i Kvindeserie Øst efter en ikke så overbevisende sidste sæson. Efter opløsning af samarbejdet med NFC har holdets nye træner, Søren Schrøder, haft fokus på at få sammenspillet truppen, som I denne sæson består af en blanding af rutinerede kvindeserie-øst spillere, og spillere som er rykket op fra klubbens 2. hold. Kvinderne glæder sig til en spændende sæson, og ser frem til at skyde den i gang på hjemmebane på lørdag kl. 13:30, hvor de håber på en masse opbakning på tribunerne.