Mandag tog vi hul på årets fodboldskole i Vordingborg IF.
Det var knapt 70 glade, spændte børn, som mødte ind imorges til første dag på fodboldskolen. Selvom vejret var lidt lumsk, og vi blev ramt af enkelte byger, var humøret højt og de dygtige trænere kunne næsten ikke drive børnene til frokostpause eller i læ for regnen.
Der blev trænet afleveringer, skud på mål og spillet små kampe på alle holdene, og børnene fik lært deres nye “holdkammerater” godt at kende.
Inden vi gik hjem, spurgte vi spillerne, hvad der havde været det bedste. “Det hele” svarede flere, ligesom andre fortalte, at det bedste havde været at lære nye kammerater at kendeDer blev også sunget fødselsdagssang for Sandra, som fyldte år på denne dejlige dag Vi glæder os til at se alle de fodboldglade børn til en ny dag på fodboldskolen i morgen tirsdag.