VIF har indstillet til årets idrætsleder og 2 talentpriser

Vordingborg IF har indstillet følgende til Idrætsrådet

Årets idrætsleder
I 22 år har Brian Baran været cheftræner for kvindesenior i Vordingborg IF. Brian har været i spidsen for udviklingen af kvindefodbolden og for at skabe et holdbart samarbejde med Nykøbing FC i syd, for at fastholde kvindefodbold på et fint niveau på Sydsjælland.
Samtidig har Brian været træner for klubbens talentfulde U15 piger.
Brian har i flere omgange være med til at kickstarte børnebold og er fra 1. januar børnechef i Vordingborg IF.
Brian brænder for breddefodbolden fra de mindste til de ældste, og har samtidig et øje for talentudviklingen og han holder sig hele tiden opdateret inden for den seneste udvikling.
Brian er indbegrebet af en ildsjæl. Han går altid foran og har et smittende humør, der betyder så utrolig meget i en forening.’

Vordingborg IF har indstillet vores U15 piger samt vores U19 drenge til årets Idrætstalent i Vordingborg Kommune.

Årets Idrætstalent
Nuværende U15 piger. Pigerne vandt i efteråret U15 piger 1 ret suverænt. I foråret samarbejdede vi med IF Svend Gønge under navnet Sydsjællands Pige Alliance (SPA) og her fik de en flot midterplacering i Liga 2.
Mange af pigerne går til daglig på Gåsetårnskolen og er derfor stort repræsenteret på skolefodboldholdet der kom i kvartfinalen i den landsdækkende turnering. Pt spiller pigerne både i U15 og U16 rækken.
Holdet ledes og trænes af Tim Christensen og Brian Baran. Brian har haft pigerne siden de var små.

Årets Idrætstalent
Nuværende U19 drenge
Vores nuværende U19 drenge vandt i efteråret Mesterrækken endnu en gang og i foråret blev de nr. 4 i U17rækken i Øst 2. Det er en trup af dygtige unge drenge, der er trænet og ledet af Morten Bro, som har haft dem siden de var helt små.
Drengene har de seneste 5 år spillet med i toppen af skiftevis Mesterrækken og Øst 2.
Fire af spillerne har allerede fået deres debut på vores Sjællandsseriehold, hvor de indgår som en naturlig del af truppen.

Hvad angår de to nomineringer til årets idrætstalent, skal de også ses i betragtning af, at der er langt imellem holdsport på højere niveau i Vordingborg kommune.

Det kræver en helt særlig indsats af ledere, trænere, forældre og ikke mindst spillere – fra en helt tidlig alder – at samle og udvikle en trup til at præstere på et flot niveau, som vi ser i disse tilfælde. 

Billede er på vej

Scroll to Top