Smalt nederlag

Det blev til et smalt nederlag mod Nordfalster på 0-1. Målet scoret i slutningen af 1. halvleg på et gennembrud af NFB’s 10er, der får for meget plads på kanten af feltet og udplacerer Jakob Kruse. I 2. halvleg har VIF i lange perioder overtaget men formår ikke at omsætte det i mål. Overliggeren og NFB’s målmand i flere omgange afværgede nærgående forsøg.

Det efterlader VIF under nedrykningsstregen med kun en enkelt kamp tilbage. Sidste kamp er i Slagelse, der ikke har noget at spille for. 

Mange faktorer afgør nedrykningen fra sjællandsserien. De 2 hold under stregen er sikre nedrykkere, men jo flere hold fra Østdanmark der bliver i 3. division og jo flere der rykker op i 3. division, jo bedre er det for de sjællandske klubber. Og omvendt, kan manglende succes for sjællandske hold, betyde endnu flere nedrykkere fra Sjællandsserien.

Så der er kun en målsætning for den kamp. Den skal vindes. Og de andre nedrykningskandidater skal sætte point til.

En hel sæson afgøres i den sidste kamp. Den spilles den 10/6 kl. 14.00 på Slagelse Stadion.

Scroll to Top