En forårsdag på XDC Park

Lørdag den 20. maj er der igen dobbelt arrangement i XDC Park.
Kl. 13.30 møder NFC/VIF B73 Slagelse der pt ligger på andenpladsen med 16 point for 7 kampe. NFC/VIF ligger på en 7. plads med 9 point for 7 kampe. Så kvinderne står overfor en meget svær opgave. Men med den rette indstilling og indsats ligger der måske point og venter i den kamp.
Kl. 15.30 møder herrerne Tuse, der ligger på 4. pladsen med 46 point for 22 kampe og med fortsat mulighed for at ramme en oprykningsplads. VIF ligger med 18 point for 22 lige på den rigtige side af nedrykningsstregen, så også her bliver der tale om en meget svær opgave.
Der bliver sagt og skrevet mange floskler og klicher om fodboldkampe. De fleste er ikke værd at gentage. Men der er en kliche der må gælde for begge kampe: Heldet følger den der opsøger det.
Kom så VIF – og kom så ned og støt de lokale – der er fri entre.
Scroll to Top