Fodbold for dem, der søger motion og fællesskab

Ombold

Fodbold for dem, der søger motion og fællesskab

Ombold

Vordingborg Idrætsforening vil gerne inkludere voksne socialt udsatte, som ikke naturligt opsøger en idrætsforening for at spille fodbold. Siden 2019 har vi deltaget i projekt Ombold med organisationen OMBOLD og Vordingborg Kommune. 

Projektet er en succes. Vi har etableret ugentlig træning for voksne udsatte spillere, der hver især kæmper med sociale, psykiske og økonomiske udfordringer. Træningen har et stort socialt fokus. Vi har skabt rammer for et socialt fællesskab – både på og udenfor banen – og hvor der er plads til alle uanset baggrund, udfordringer, fodboldkunnen m.m. 

Hver tirsdag året rundt tilbyder vi åben fodboldtræning i Vordingborg med stabile trænere.

En frivillig træner fra Vordingborg Idrætsforening og en social træner fra Vordingborg Kommune står for træningen.

Vi har indgået samarbejdsaftale med Center for Socialpsykiatri i Vordingborg Kommune for at sikre udsatte fortsat mulighed for at deltage i et idrætsfællesskab, som kan være med til at starte en positiv udvikling i den enkeltes liv.

Vi vil gerne give alle spillerne på OMBOLD-holdet mulighed for at deltage i stævner/mesterskaber afholdt af OMBOLD, så spillerne har noget at træne henimod og styrke deres spilleglæde. 

OMBOLD er en organisation, der arrangerer fodboldaktiviteter for voksne socialt udsatte. Hvert år afholdes 7 -8 stævner forskellige steder i landet, hvor hold fra hele landet mødes og spiller kampe mod hinanden – og vigtigst af alt; har mulighed for at blive en del af OMBOLD-fællesskabet med ligesindede spillere. 

Tilbuddet er et godt supplement til de øvrige tidligt forebyggende aktiviteter til voksne med funktionsnedsættelse i Center for Socialpsykiatri, som sigter mod at forbedre borgernes aktuelle funktionsniveau eller at forebygge funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Et hold for dig som:

  • gerne vil være en del af et socialt fællesskab
  • har lyst til at få motion ind i hverdagen
  • har sociale, psykiske eller økonomiske udfordringer
  • måske er med i en forebyggende aktivitet for voksne med funktionsnedsættelse i Venter for Socialpsykiatri

Træningstider:

    • tirsdage kl. 12.00-14.00

Træningssted:

  • i sommersæson på Morten Olsens Allé 2
  • i vintersæson i Iselingehallen

Kontakt os:

  • eller kontakt en træner direkte (find vores trænere nederst på siden)

Kontakt

Brian Hyldgaard

brianhyldgaard@gmail.com

22 28 17 90

Scroll to Top