Fodbold for dem, der spiller de første kampe

Drenge '14

Fodbold for dem, der spiller de første kampe

Drenge '14

På Vordingborg IF´s U11 hold er der mere end 25 drenge og 3 voksne trænere, som alle sammen syntes at det er mega fedt at træne og spille fodbold.

Til træningerne øver vi os på ting, som kan gøre os endnu bedre til at spille fodbold, og vi laver mange forskellige ting som både giver os bedre færdigheder eller ”skills” og andre ting som gør os bedre til at være på et hold og spille kamp.

Vi øver os i at drible, jonglere, lave afleveringer og skyde til bolden og nogle gange handler det om hvordan vi skal placere os på banen og arbejde godt sammen som et hold.

Når vi træner er vi nogle gange i store grupper på 10-12 spillere og andre gange i lidt mindre grupper med 7-8 spillere. Nogle gange inddeles der efter niveau sådan at vi trænere bedst kan instruere og hjælpe den enkelte spiller præcis der hvor de er i deres udvikling.

Alle spillerne kommer til træning for at havde det sjovt og blive bedre til at spille fodbold. Det betyder, at man som spiller skal være klar til at høre godt efter og øve sig på nye ting, samtidig med at skal hygge os med gamle og nye vener og holdkammerater.

Vi spiller kampe på 8-mands hold, og er tilmeldt turneringen med 2 hold på forskelligt niveau. Alle spillere har mulighed for at komme ud og spille kamp, men man er ikke garanteret at spille alle kampe. Vi trænere gør rigtigt meget ud af matche alle spillere med et passende kamptilbud. Det er vigtigt at spillerne får nogle gode oplevelser med at være på et hold og skulle spille kamp.

På vores årgang er der spillere der har gået til fodbold i 6-7 år og andre er måske lige startet, og mange andre midt imellem. Der er plads til alle og i vores fællesskab er alle lige meget værd.

I efterår/vinter-perioden træner vi både udendørs og indendørs. Vi spiller også stævner, både i haller tæt på og lidt længere væk.

I foråret/sommer-perioden træner vi udendørs.

Vi spiller kampe udendørs hele året rundt, både på græs og på kunstgræs.

Der arbejdes også hvert år på, at vi kommer ud og spiller lidt større stævner, nogle gange med overnatninger. Til sommer skal vi for anden gang deltage i Pinse Cup i Nykøbing F, hvor vi på 3 dage skal nyde en masse god fodbold, fis og ballede og social hygge på holdet.

Udover træningen er der ofte en kamp eller et stævne i weekenden.

Når man er meldt ind i klubben, vil man blive inviteret til en Facebook gruppe, og man skal oprette et DBU log in som skal bruges til at få adgang til Kampklar som er vores platform hvor alle aktiviteter kan ses og hvor der bl.a. skal meldes til og fra træninger og kampe.

Vi afholder 2 forældremøder om året, og der er en forældregruppe der arbejder med forskellige aktiviteter, som fx julehygge eller uddeling af reklamer for at skaffe penge til holdkassen.

Som forældre til en spiller på årgangen skal man holde sig orienteret i vores Facebook-gruppe, holde øje med træninger og kampe på kampklar, og også være indstillet på at kunne hjælpe lidt med kørsel, tøjvask eller andre aktiviteter.

Både børn og voksne er vigtige på og for vores fodboldhold😊

Et hold for dig som:

  • er årgang ’14
  • har lysten til at lege med fodbold og samtidig dygtiggøre sig
  • måske har ambitioner om at blive verdens bedste fodboldsspiller
  • gerne vil være en del af et fællesskab

Træningstider:

  • sommer (april til oktober)
    • tirsdag og torsdag kl. 16.30 – 18.00
    • målmandstræning torsdag kl. 17.15 – 18.00
  • vinter (oktober til april)
    • mandag og torsdag kl. 16.30-17.45
    • lørdag kl. 13-14
Træningssted:
  • i sommersæson på Morten Olsens Allé 2 
  • i vintersæson i Iselingehallen om lørdag og hverdagen på Panteren

Kontakt os:

  • via vores Facebookside Vordingborg IF 2014
  • eller kontakt en træner direkte (find vores trænere nederst på siden)
Pris:
  • 650 kroner halvårligt

Find vores trænere her

Thomas Lund Madsen

lundmadsen@gmail.com

26 98 54 88

Frederik Sørensen

frederiksorensen1879@gmail.com

21 30 07 40

Nikolaj Martins

20 65 87 56

Morten Olsen

molsen66@hotmail.com

22 83 00 41

Scroll to Top