Vigtigt at vide som medlem

Motion og fællesskab skal være nemt

Vigtigt at vide som medlem

Motion og fælles-skab skal være nemt

Sådan melder du dig ind

Indmeldelse sker ved at finde det hold, du gerne vil tilmelde dig og benytte link fra siden. Derfra bliver du ledt til DBU’s indmeldingsside for netop det hold. 

Kontingentpris ses også i holdbeskrivelsen

Kontakt gerne på forhånd en af trænerne for din årgang og aftal en prøvetræning, inden der sker indmeldelse.

Udmeldelse kan kun ske skriftlig til kasseren – se hjemmesiden under bestyrelsen.

Dit medlemskab administreres af DBU

Vordingborg If samarbejder med DBU. Når du tilmelder dig som spiller, bliver du oprettet i DBU’s database. Kort sagt, så er det via mit.dbu.dk du skal administrere din profil.

Følg med i app'en Fodbold

Med DBU app’en Fodbold bliver du hele tiden opdateret.

Du kan let og hurtigt finde din klub eller dit holds kampe i menuen Turneringer. På kampen kan du se, hvor, hvornår og mod hvem, I skal spille. Du kan også se kampens dommer og rutevejledning til kampens spillested. Rutevejledningen kan linkes til din telefons navigationssystem.

Vordingborg IF orienterer også om nyheder via app’en, f.eks. klubaftener hos Intersport.

Det kan du som spiller med KampKlar:

  • Tilmelde dig til kamp, træning og opgaver – direkte i Fodbold app’en 
  • Se holdstatistik
  • Se kontaktoplysninger på holdets trænere, spillere og kontaktpersoner 
  • Modtage notifikationer fra Fodbold app’en, fx når du bliver udtaget til kamp
  • Eksportere dine aktiviteter via iCal til din egen kalender 


Det kan du som forælder/kontaktperson med KampKlar:

  • Tilmelde dit barn til kamp og træning
  • Få dit eget personlige overblik over dit barns, dine børns og/eller aktiviteter
  • Byde ind på opgaver omkring holdet
  • Få adresseliste på holdet
  • Eksportere sine aktiviteter via iCal til egen kalender

God råd til forældre og familie

Nedenstående gode råd er hentet fra DBU’s ”Holdninger og handlinger” tilsat VIF’s værdier

  1. Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold – ikke dig! Vi har helt sikkert et hold i senior/ oldboys-afdelingen, der passer til dit niveau.
  2. Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på at du kommer og ser på – og benyt lejligheden til at lære de andre forældre at kende
  3. Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene. Kom gerne med opmuntrende og rosende tilråb, men tro ikke at du som ”Joystick-forælder” kan styre barnets valg på banen. Fejl er læringsmuligheder.
  4. Respektér trænerens beslutninger – vær positiv og støttende. Prioritér udviklingen af spillerne og holdet. VIF forsøger at spille efter HAK- princippet, dvs. alle spillere, der er med til kamp, spiller mindst halvdelen af kampen (HAK) – det er vigtigere end at vinde.
  5. Respektér dommerens beslutninger – se på dommeren som en vejleder og som et menneske – dit barn spiller ikke VM (endnu).
  6. Skab god stemning ved kampene – byd udeholdets forældre på kaffe og giv gerne bifald, hvis modstanderne laver flotte mål eller redninger. Dommere og trænere er frivillige – påskøn gerne deres indsats.
  7. Spørg barnet om kampen var spændende og sjov – ikke om målpenge hørte til i forrige århundrede.
  8. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats som forælder og familie bliver værdsat. Der er mange ting, du kan hjælpe med til såsom grillarrangementer, vasketøj, holdleder, kørsel til kampe, sociale tiltag, fotografering, sponsorstøtte, frugtordning, etc.

Sådan melder du dig ud

Hvis du ønsker at melde dig ud, kan du benytte nedenstående link, som fører dig til en udmeldingsside hos DBU, som administrerer medlemskaber. 

Anmodning om udmeldelse bliver automatisk sendt til kasseren, der skal godkende udmeldelsen. 

Vil du være en del af vif?

Find det rette hold for dig

Vores partnere
Scroll to Top